Om demokratiet

VIDEN:

Hvordan fungerer det liberale danske repræsentative demokrati?

  • Magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, hvordan ser denne tredeling ud i Danmark?
  • Lovgivningsprocessen
  • Hvad er Folketingsudvalgenes rolle?
  • Hvilke rammer er der for forholdet mellem minister og embedsværk?
  • Hvilke kontrolmuligheder har Folketinget over regering og embedsværk?
  • Hvilke kontrolmuligheder har befolkningen /medierne over Folketing og regering?
  • Hvilken rolle spiller ombudsmanden og rigsrevisionen?
  • Hvad skal der til for at en minister kan stilles for en rigsret og hvorledes fungerer Rigsretten?
  • Hvad er rammerne for det kommunale selvstyre?
  • EU-direktivers retsvirkning i Danmark, hvorledes og i hvilket omfang?


Demokratiets udvikling i Danmark:

  • Fra indskrænket monarki til egentligt demokrati
  • Den første grundlov og grundlovsændringerne
  • Kampen mod pøbelvælde
  • Kampen for at blive inkluderet i demokratiet,
  • Provisorietiden
  • Parlamentarismens indførelse
  • Parlamentarismen under pres
  • Reetablering af demokratiet efter anden verdenskrig
  • To-kammer systemets afskaffelse.
  • Hvad er der sket sidenhen……?


Lokaldemokratiets historie i Danmark:

  • Det begyndte med kirke og skole
  • Sogne bliver til kommuner
  • Rammerne for kommunernes selvstyre og uafhængighed
  • Kommunalreformerne og opgavefordelingerne, centralisering eller decentralisering
  • Samarbejdet mellem stat og kommuner, de kommunale interesseorganisationers rolle


Hvad er demokrati?

Demokratiets historie og demokratibegrebets udvikling. Få styr på de verserende forskellige demokratiopfattelser og begreber i debatten og litteraturen. Hvad er forskellene og hvad er opfattelserne udtryk for?


De vestlige demokratier er meget forskellige

De fleste vestlige landes liberale demokratier har eksisteret i en menneskealder og mange endnu længere. samlet udgør de i hvert fald i deres egne opfattelse en model for hvad der en efterstræbelsesværdig styreform.

Men de er langt fra ens. De adskiller sig fra hinanden på en lang række vigtige punkter. Nogle vigtige eksempler er forskelle i valgsystemer, valgret, parlamentets indretning, regeringens og regeringsoverhovedets magtbeføjelser, domstolenes stilling, mekanismer til sikring af mindretalsbeskyttelse og beslutningsdygtighed og mekanismer der skal sikre den demokratiske styreforms egen overlevelse. Hvad beror disse forskelligheder på?  Hvad er de forskellige demokratiindretningers rationale i deres egen forståelse? Er der noget, der kan inspirere til ændringer i det danske demokrati?


De nye demokratier i EU:

Der er mange nye demokratier i EU. I 13-15 lande er demokratierne kun knap 50 år gamle eller yngre, altså ca. halvdelen af landene i EU.

  • Hvad betyder de nye demokratiers meget forskellige demokratiske historik for den måde demokratierne i disse lande udvikler sig på?
  • Hvad er Visegrad-landenes dagsorden?
  • Udviklingen af illiberale demokratier i Ungarn og Polen
  • Hvad er status for retsstatsprincipperne, god regeringsførelse og demokrati i de forskellige nye demokratier
  • Kan EU og de nye demokratier undvære hinanden?


Demokratiet i EU: Hvad er det for en størrelse?

  • Det demokratiske fundament for EU’s styrende organer, hver for sig og tilsammen
  • Nationernes Europa: Sprog, kultur, subsidiaritetsprincippet, vetoret, overrepræsentation af de små lande
  • Europas Forenede Stater: Fælles møntfod, Det Indre Marked, fælles løsninger på grænseoverskridende problemer, fælles liberale værdier, fælles forsvar

DEBAT:

Fungerer det danske demokrati som det skal?

  • hvad er et velfungerende demokrati, og er det danske demokrati velfungerende?
  • Er der den rette balance mellem Folketing og regering? Og mellem regering og embedsværk?
  • Er arbejdsbetingelserne for demokratiets vagthunde (medierne, ombudsmanden, rigsrevisionen) gode nok?
  • Skal der andre typer vagthunde til?
  • Er der tilstrækkelig åbenhed?
  • ’Det er jo alligevel EU der bestemmer i Danmark’, - passer det?
  • Er ’politiker’ blevet til en stillingsbetegnelse og karrierevej, og er lovgivningsprocessen blevet til en erhvervshemmelighed?
  • En den politiske proces blevet til underholdning og markedsføring og til et show, som platform for afsløring af skandaløse erhvervshemmeligheder?


Hvad med lokaldemokratiet?

  • Er der blevet mindre lokaldemokrati efter kommunalreformen?
  • Hvad betyder den øgede professionalisering af embedsværk og politikere i kommunerne for samarbejdet med civilsamfundet omkring service og lokaludvikling?
  • Hvad er erfaringerne med inddragelse af borgerne i forskellige lokale beslutningsprocesser?
  • Samskabelse, - det nye sort? Eller budgetpres forklædt som borgerinddragelse?
  • Hvad betyder digitaliseringen?
  • Spiller de lokale medier nogen rolle?
  • Det kommunale selvstyre: Forsøg på effektiv borgerservice, der afspejler lokale forskelligheder og/eller forsøg at opløse interesse konflikter ved hjælp af decentralisering? Er det lykkedes?


EU’s demokratiske underskud

  • Kan EU demokratiseres yderligere? Og i givet fald hvorledes?
  • Står en europæisk identitet i modsætning til en national?
  • Har vi eller skal vi have fælles værdier i EU?


Er demokratiet den bedste styreform og vil den i sidste ende vinde over andre styreformer?

  • Internationalt vinder demokratiet ikke så hurtigt frem som tidligere
  • Hvad kan mere autoritære regimer tilbyde og levere som demokratiet ikke kan?
  • Hvad undergraver de nye demokratier?
  • Hvad undergraver de gamle demokratier?
  • Hvordan kan de vestlige demokratier støtte nye demokratier?
  • Kan demokratier under angreb forsvares demokratisk?


Populisme

  • Hvad er populisme?
  • Hvad nærer populismen?
  • Populisme: Mere eller mindre demokrati?
  • Populisme i Danmark og andre lande. Sammenligning og perspektiver


Pressens rolle

  • Den politiske journalistiks rolle, nye former for journalistik 
  • Offentlighedslovens mørklægningen af den politiske beslutningsproces betydning for den politiske journalistiks arbejdsvilkår
  • Konkurrencen med de sociale medier
  • Har pressen/medierne længere ressourcerne til en ordentlig indholdsmæssig dækning af den brede vifte af emner, som politikerne beskæftiger sig med?
  • Pressens fokus: Mere på personer og deres motiver og strategier end på de politiske emner, der drejer sig om.
  • Politikeres brug af spindoktorer og presserådgivere
  • Politik som underholdning
  • I lokalpolitikken: Den lokale (trykte) presse sygner hen. Opvejes dette af lokal radio og TV og andre medier?


Politikerne og partierne

  • Hvad er det, der driver politikerne?
  • Hvad afholder folk fra at blive politikere?
  • Nye/unge politikere på vej ind: Hvilke forventninger har de til at de kan gøre en forskel? Hvorledes ser de deres rolle i forhold til vælgerne og til medierne?
  • Er politikere, der bryder med partidisciplinen helte eller skurke?
  • Hvorfor bliver de politiske partiers medlemstal ved med at falde?
  • Er partierne efterhånden ikke andet end arbejdsformidlinger for levebrødspolitikere?
  • Kan partierne i dag opfylde deres rolle som bindeled mellem lokale vælgere og politikere og er det den rolle, de skal have?


Eksplosionen fra de sociale medier: perspektiver for demokratiet

  • Alle har en mikrofon og kan komme til orde. En femte statsmagt?
  • forenklede budskaber.
  •  fake news, sandheden er relativ
  • ekko kamre
  • udnyttelse af ’big data’ (eksempelvis til fabrikation af målrettede valgkampagner (Cambridge Analytica))
  • De sociale medier som værktøj forpolitiske og økonomiske magthaver.
  • Hvordan påvirker konkurrencen fra de sociale medier den traditionelle presse? Og hvorledes påvirkes demokratiet heraf?
  • Kan/skal de sociale medier reguleres? Og i givet fald hvordan? Og af hvem?


Demokrati i erhvervslivet

  • Hvirledes sikres det, at virksomhederne lever op til deres samfundsmæssige ansvar?
  • Hvad består virksomhedernes samfundsmæssige ansvar i?
  • Har "Corporate Social Responsibility" (CSR) værktøjet, som mange virksomheder har taget til sig, vist sig tilstrækkeligt?
  • Hvad er perspektiverne i øget medarbejderdemokrati?
  • Hvad er perspektiverne i øget medarbejder ejerskab (økonomisk demokrati)
  • Samfundsrepræsentanter i større virksomheders bestyrelser?


Demokrati reformer

Det er snart 70 år siden Grundloven undergik en væsentlig revision. I disse 70 år har samfundet gennemgået en rivende udvikling. I flæng:

  • Velfærdssamfundet opbygges,
  • den offentlige sektor og regulering vokser,
  • vigende tro på autoriteter,
  • professionaliseringen af det demokratiske system,
  • Knæsætning af folkesuveræniteten som princip, men også øget betydning af netværk og lobbyisme,
  • Medlemskab af EU, et medlemskab, der hele tiden udvikler sig
  • Forøget kompleksitet og større rolle til eksperter?
  • globaliseringen,
  • flere og flere grænseoverskridende problematikker
  • Uligheden stiger igen
  • De sociale medier
  • digitaliseringen

Vores demokratiske system er imidlertid i dag stort set som det var i 1953.  Kan det i virkeligheden rumme alle disse udviklinger? Skal det reformeres og hvordan? Eksempelvis:

  • Borgerforslag: hvad er erfaringerne? Mere af den skuffe?
  • Konsensuskonferencer mellem borgere, fagfolk og politikere?
  • Flere folkeafstemninger?
  • Et statsråd af udpegede ’forfatningsvogtere’?
  • Karens perioder for politikere?
  • Etisk kodeks for politikere?
  • Et (eller flere) borgerting sammensat ved lodtrækning?
  • Inspiration fra demokratireformer og fra demokratiske eksperimenter i andre lande